I mange familier er det en tradition, at dåbsbarnets navn broderes på den dåbskjole, der er gået i arv i familien. Har du ikke selv mod på at udføre broderiet på dåbskjolen i hånden, kan vi gøre det for dig på vores broderimaskiner. Vi har mange forskellige skrifttyper at vælge imellem og flere af dem ligner håndbrodering.
Vi har stor erfaring med at håndtere både nyere og ældre dåbskjoler i fine stoffer, så familiens dåbskjole er i trygge hænder hos os.
Vi giver dig gerne et godt råd om placeringen af broderiet. Vores broderimaskiner kan stort set brodere dåbsbarnets navn, hvor du ønsker det. Du kan vælge at gøre broderiet til en del af dåbskjolens udsmykning og placere navnet foran på kjolen eller mere diskret f.eks. bag på dåbskjolens skørt. Hvis der er broderet navne på dåbskjolen i forvejen, er det naturligt at placere det nye familiemedlems navn ovenover eller i forlængelse, så dåbsbørnenes navne med tiden danner et broderet bånd om skørtet.
Placering af broderiet afhænger også af den type stof, dåbskjolen er lavet af. Er den syet af broderie anglaise eller lignende stof, kan det være svært at finde et egnet sted til navnet på dåbskjolen. Kom forbi med kjolen, så vi kan hjælpe dig med forslag til placeringen.
Mange vælger at få broderet navn og dato som tone-i-tone, hvor broderiet udføres i samme farve som dåbskjolen. Du kan også få broderiet udført i samme farve som dåbskjolens bånd. Beslutningen afhænger igen af, om broderiet er en del af kjolens udsmykning eller har en mere symbolsk betydning.
Vi vil gerne høre fra dig! Du er altid velkommen til at tage kontakt og få en helt uforpligtende snak om, hvad vi kan hjælpe dig med.