HISTORIEN


Om AB Broderi er historien om succes.
AB Broderi er en broderivirksomhed i rivende udvikling. Vores omsætning er ekspanderet til det tredobbelte på bare to år. – I en tid, hvor alle taler om finanskrise, synes vi selv, at det er godt gået. Nogle af grundene til vores succes er, at vi sætter kvalitet i højsædet, har korte leveringstider, konkurrencedygtige priser – og det gør vi ved hver eneste ordre, stor som lille.
 
Flere virksomheder har valgt os som fast underleverandør af logobroderi på arbejdstøj og profilbeklædning, fordi de ved, at vi altid leverer et resultat i høj kvalitet til den aftalte tid.
 
Virksomheden blev startet i 2005 af Anita Tømmerby i en garage på 30 m2 i midten af Horsens. Vores fokus på kvalitet og korte leveringstider rygtedes, og forretningen voksede. Vi flyttede derfor til et 200 m2 stort produktionslokale lidt uden for Horsens, hvor vi kunne udvide kapaciteten.
 
Da vores vækst er fortsat, har vi valgt endnu en gang at flytte produktionen. I dag har vi til huse i dejlige, rummelige lokaler med gode tilkørsels- og læsseforhold på Ormhøjgårdvej i Horsens, hvor vi råder over effektive broderimaskiner med den nyeste teknologi, så vi fortsat kan tilbyde korte leveringstider på trods af væksten.
 
Vi dog hviler ikke på laurbærene og tager imod nye opgaver og kunder med glæde.
 
Kontakt os på tlf. 23248511 eller brug vores kontaktformular - vi glæder os til at vise, hvad vi kan gøre for dig.
MEDARBEJDERE
VORES HISTORIE
VORES VÆRDIER
ÅBNINGSTIDER
AB BRODERI ApS Ormhøjgårdvej 16 8700 Horsens Tlf: 75 62 85 11 Mail: info@abbroderi.dk Web: www.abbroderi.dk
COOKIES